Dit tilknytningsmønster påvirker dit kærlighedsliv
Dit tilknytningsmønster refererer til de bånd du dannede til dine forældre fra din fødsel og op gennem din barndom. Disse mønstre bliver fundamentet for din opfattelse af, hvad kærlighed er og hvordan du “må være” i en kærlighedsrelation - og det vil påvirke dit kærlighedsliv resten af livet.
Det kan føles som en usynlig kraft udefra, der styrer hvordan kærlighedslivet bliver, og at scenarierne gentager sig igen og igen. Det er usynligt, fordi du ikke er bevidst om dit tilknytningsmønster og hvordan det påvirker dig og din adfærd. Når du kender dit tilknytningsmønster, giver du dig selv bevidsthed om, hvad der sker inden i dig - og dermed, giver du selv bedre betingelser for at gøre noget der faktisk kan ende med kærlighed.
De forskellige typer af tilknytningsmønstre
Tryg tilknytning
Mennesker med en sikker tilknytning føler sig trygge i deres relationer. De har ofte oplevet, at deres behov blev opfyldt af stabile og kærlige omsorgspersoner.Undvigende tilknytning
Ved usikker undvigende tilknytning lærer børn at undertrykke deres følelsesmæssige behov, fordi deres omsorgspersoner ofte har været utilgængelige eller afvisende. Det kan være svært at danne kærlighedsrelationer, fordi man kommer til at trække sig og være tilgængelig - selvom man faktisk længes efter kontakten og det dybde. Men man tør ikke.Ambivalent tilknytning
Ambivalent tilknytning opstår, når omsorgspersonernes respons har været inkonsekvent. Børn bliver usikre på, om deres behov vil blive mødt, hvilket kan føre til ængstelighed og over afhængighed i deres relationer - også i voksenalderen. Man kan komme til at ofre sig meget i en relation bare for at være i et forhold.Desorganiseret tilknytning
Denne type opstår ofte i situationer, hvor børn har oplevet traumer eller misbrug. De kan udvise uforudsigelig adfærd og have svært ved at danne stabile relationer - ofte fordi man ikke ved, hvad en stabil relation er.
Hvordan påvirker tilknytningsmønstre dit voksenliv?
Mennesker med sikker tilknytning har generelt nemmere ved at opbygge sunde og stabile forhold, mens de med usikre mønstre ofte oplever udfordringer som frygt for afvisning, undgåelse af intimitet eller behov for konstant bekræftelse.
Kan tilknytningsmønstre ændres?
Selvom tilknytningsmønstre ofte dannes i barndommen, er det muligt at ændre dem gennem selvindsigt og terapeutisk arbejde. Ved at forstå sit eget mønster kan man arbejde på at udvikle mere sikre og sunde måder at relatere sig til andre på.

Kan du arbejde med dit kærlighedsliv i terapien hos mig?
Ja, det kan du. Kærlighedslivet er den dybeste relation i vores liv og har tråde til vores barndom. I terapi taler ikke kun om din barndom, men taler også om her og nu og sammen ser vi på dine overbevisninger, dine adfærd og gør de "usynlige" mønstre synlige. Det giver dig chance for, at gøre noget andet og bedre.